Henriette Beider

Jeg er en jysk pige i 20’erne, som blogger om alt det, der fylder i hovedet. Jeg vil blogge om sunde vaner og skønhedsprodukter – og hvad der nu ellers kunne falde mig ind – alt sammen krydret med min lidt skøre personlighed og med et glimt i øjet.

Jeg bor sammen med min kæreste Mathias, som efterhånden har hængt ved i godt og vel 3 år. Han er musiker og slår på trommerne i et punk/rock band. Jeg selv drømmer om at starte egen virksomhed og skabe mine egne skønhedsprodukter med fokus på naturlige og effektive ingredienser. Jeg brænder for at hjælpe mennesker med hudproblemer, specielt fordi jeg ved, at det kan give et stort knæk i selvtilliden hos rigtig mange mennesker – inklusiv mig selv.

For mig er sundhed en balance mellem krop og sjæl – specielt sidstnævnte ligger jeg stor vægt på. Der skal være plads til at nyde livet fuldt ud. Jeg håber på, at  jeg vil kunne inspirerer jer til en sundere og gladere hverdag.


I er altid velkommen til at kontakte mig på
henriette.beider@gmail.com

eller følge med på instagram
@henriettebeider

Velkommen til!