Statist i Hollywoodfilm - 1 del.

Statist i Hollywoodfilm – 2 del.

Min dag i Hollywood

”Nej det sker bare ikke det her!”, tænkte jeg da jeg meget tidligt om morgenen, på et hotel i København og så mig selv i spejlet. Der stod jeg med et knald rødt og betændt øje. Det var første gang i mit liv, at jeg skulle medvirke i en Hollywood film også skal det ske med et betændt øje. ”Ååååh altså.”

11075720_10152821976466819_1304376077_n

Heldigvis skulle jeg bare være patient – så jeg blev enig med mig selv om, at hende her altså godt kunne have et betændt øje. Så så det også mere troværdig ud!

Jeg skulle møde op uden nyvasket hår og usminket. Så jeg lignede rigtigt en lille trold, da jeg trådte ind i “Hollywood verdenen” denne morgen.
Alle var i fuld sving! Stemningen og humøret var højt. Jeg blev sendt ind i kostumen for at blive klædt på. På et stativ hang der en pose med mit navn “Helen Baider”. Jeg grinte lidt inde i mig selv, da jeg læste navneskiltet, men jeg var nu sikker på, at det var min pose tøj på trods af de små fejl. Jeg var en af de få kvindelige patienter, der heldigvis ikke skulle være gravide. Ellers skulle jeg havde gået rundt med en kæmpe mave en hel dag.

Jeg blev sendt videre op til frisørne. De fik sat mit hår, som det gjorde til prøven og det fik nedtonet mine øjenbryn. Nu lignede jeg da først en albino. Hehe. Men sådan var det jo!

Da alle os statister var færdige, skulle vi stille os op på en række. Vi var nok omkring 10-15 stykker, hvilket vist ikke var særligt mange i forhold til scenerne dagene før i Nyhavn. Vi skulle godkendes en sidste gang og vi blev lige rettet til. Mine øjenbryn var stadig for mørke og skulle igen nedtones. Derefter blev vi hentet i et par minibusser og kørt hen til stedet, hvor der skulle optages.

Optagelserne skulle denne dag finde sted i Københavns Rådhus. Da minibusserne stoppede et stykke væk fra Rådhuset. Vi steg ud og gik resten af vejen selv. Folk vi mødte på vejen kiggede lidt mærkeligt på os. Vi lignede en gruppe mennesker fra fortiden, der var på besøg i fremtiden. Da vi kom ind, blev vi tjekket af security. Vi hviskede lidt til hinanden. Der er rigtig mange forskellige mennesker. De alle havde radioer og headset på, men vi kunne ikke se selve settet, da der blev optaget på etagen over os. Pludselig blev der råbt, “Aaaaand action!”, “sssssssssssshh!”. Der blev helt stille. Jeg stivnede og glemte lige at trække været i nogle sekunder og vågnede derefter op igen. Efter lidt tid var de færdige med de første optagelser, også blev vi ført op ovenpå.

Jeg gik op af de kæmpe stentrappetrin, som førte os op til, hvor det hele skete. Lige så stille kom settet til syne. Jeg vil tro der denne dag var omkring 130 crew på job. Lysfolk, sminkører, runnere, assistenter osv. Jeg fik en kæmpe waw-følelse inde i kroppen. Det var lidt vildt, at se at noget der var så stort samt, hvor der var så mange mennesker indblandet, fungere så glidende. Instruktøren, Tom Hooper gav en besked til én person, og wupti, derefter blev alle lys og kamera flyttet rundt på. Kommunikationen foregik meget over radioerne.

Der skulle optages 8 scener denne dag og jeg skulle være med i 5 af dem. I de scener jeg skulle medvirke i, spillede disse skuespillere:

FotorCreated

Den Oskarbelønnede Eddie Redmayne – (Fra “Teorien om alting”)

Svenske Alicia Vikander – (Fra “En Kongelig Affære”)

Cosima-Shaw-203x300

Cosima Shaw

Matthias Scoenaerts

Sebastian Koch

Mine små møder med stjernerne

Cosima Shaw, mødte jeg på et tidspunkt alene på gangen. Hun gik rundt og så meget forvirret ud. Jeg spurgte hende om hun manglede hjælp? Hun kunne ikke finde ud. Så jeg sagde, at hun skulle komme med mig, så ville jeg vise hende ud. Hun var meget taknemmelig og gik derefter ud.

Matthias Scoenaerts, mødte jeg også på en lang gang i en kort pause. Han var en hyggelig fætter. Først gik han forbi mig og et par andre statister. Han smilede og hilste pænt på os – hvilket sker meget sjældent. Det er ikke tit at de professionelle skuespillere har overskud til statisterne. Da han kom tilbage igen stoppede han op ved os og spurgte blandt andet om det var spændende og om vi nød det. Han stod der kun kort for så råbte crew’et efter ham, at han skulle komme tilbage igen, fordi de var klar til optagelse.

Hovedrolleindehaveren, Eddie Redmayne og instruktøren havde jeg også fornøjelsen af at møde. Det fortæller jeg mere om i 3 del.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Statist i Hollywoodfilm - 1 del.