Statist i Hollywoodfilm – 1 del.

Efter en langvarig godkendeles periode fik jeg endelig den fantastiske besked, at jeg skulle være med i Hollywoodfilmen, The Danish Girl.

For at kunne komme igennem nåleøjet skulle man indsende sine mål; Højde, brystmål, talje, hofte, sko størrelse og hattemål. Mine mål passede heldigvis.

Der gik noget tid inden jeg fik svar tilbage på, at jeg var gået videre i udvælgelsesprocessen. Jeg fik tilsendt et castingsheet, som jeg skulle udfylde. Derefter skulle jeg vedhæfte castingbilleder af hele min figur, samt et portrætbillede. Alt dette skulle sendes videre til Tom Hooper i England, som personligt ville godkende samtlige statister til filmen.

Nogle uger inden at filmen skulle optages i Danmark, fik jeg endelig den dejlige besked, at jeg var udvalgt til, at medvirke i filmen. Nogle dage inden fik jeg besked på, at komme til kostumeprøve i København.

Jeg skulle møde om eftermiddagen og jeg anede ikke, hvad jeg skulle være eller, hvad jeg skulle opleve. Da jeg ankom, var det som at træde ind i en anden verden. Folk snakkede engelsk og der gik statister rundt i tøj, som de gjorde omkring år 1930. Der var en helt speciel energi i huset. Det summede af spænding og begejstring.

Jeg fik at vide at jeg skulle være patient på et kvindehospital. Jeg blev ført ind til kostumierene. Det var et rum der var fyldt helt op med alt muligt forskelligt tøj. Det var utroligt at de kunne finde rundt i det, men de havde helt styr på det. Jeg havde forinden fået at vide, at jeg skulle tage neutralt undertøj med. Min bh skulle være uden fyld og uden bøjle. Det skulle være helt autentisk helt ind til huden. Først fik jeg en underkjole på. Ud over denne fik jeg en hørfarvet enkelt kjole, afslutte med en blomstret kåbe hen over. Jeg fik dertil udleveret nogle lyserøde små sko.

Jeg blev nu ført ind til frisørende, som skulle forvandle mig til en kvindelig patient i 30’erne. Der duftede af hårspray og varme krøllejern. Stemningen var som i en salon. Der blev snakket, sminket, vurderet og sat hår.
De fjernede mit make up og satte curler i håret. Det skulle være pænt, men ikke for pænt, for jeg var jo en patient. Derefter nedtonede mine øjenbryn med make up, så de blev lysere.

Da jeg så ud som jeg skulle, blev jeg sendt til fotografering. På gulvet var der påsat tape, så jeg kunne se, hvordan jeg skulle stå. Jeg fik også et nummer, som jeg skulle stå med. Jeg blev lige rettet til sidste gang også tog de ellers en ordentlig stak billeder. De skulle igen indsendes til instruktøren, som skulle godkende det hele.

Følg med i 2 del, hvor jeg vil fortælle om min dag på optagelsen.