Statist i Hollywoodfilm – 3 del.

De forskellige scener

I alle de første scener jeg skulle medvirke i, blev jeg altid placeret helt bagerst, langt væk fra kameraets fokus. Jeg skulle blandt andet gå fra punkt A til B, når kvinden overfor mig nåede hen forbi en bestemt dør. Eller så skulle jeg stå og have en dialog (uden lyd) med en anden patient. Det var også meget sjovt til at starte med. Men så begyndte jeg at drømme om, at komme tættere på kameraet.

Mit møde med Eddie og Tom

Hvis I ikke allerede ved det, ja så er jeg altså lidt overtroisk nogle gang. Derfor jeg gik i dialog med mig selv. Jeg mente ikke det kunne være rigtigt, at jeg nu var kommet så langt og skulle medvirke i en Hollywood film, og jeg så slet ikke ville komme på lærredet alligevel. Da det blev pause igen, stillede jeg mig hen i et hjørne og skulede ud over crewet og settet, som var ved at sætte lys og kamera op til den næste scene. Jeg fik indtrykket af, at hovedrolleindehaveren, Eddie Redmayne skulle stidde på bænken over ved væggen. Så jeg tænke hurtigt, at jeg ville sidde dér, lige ved siden af ham. Så jeg bad de højere magter om lige at få ordnet det. For så burde jeg nok skulle komme på det store lærred. Derefter gik jeg hen til de andre og spiste lidt frugt og tænkte ikke mere på det. Efter noget tid skulle vi alle stille os op på række, så de kunne fordele os ud til, hvor vi nu skulle være. Der kom en ung man med headset hen til mig og førte mig ned i det fjerneste hjørne. Da jeg stod der tænkte jeg bare, at han ikke lige helt havde forstået budskabet. Tre minutter efter kom han og ville have mig tættere på kameraet. Men det var jo ikke der jeg havde aftalt med de højere magter, at jeg skulle være. Jeg tænkte bare, hvornår det mon gik op for ham, at det altså var mig der skulle sidde på dén bænk der. Filminstruktøren, Tom Hooper gjorde tegn til, at vi skulle til at i gang. Jeg stod bare pænt og ventede på min ”forkerte” position og pludselig kom den unge forvirrede mand løbende hen til mig igen og sagde forpustet, at jeg skulle skynde mig ned og sætte mig på bænken ved siden af Eddie. Det var da på tide han forstod en hentydning, tænkte jeg med et indre smil.

Tom Hooper kom hen og gav mig og en anden kvinde en instruktion om, at vi bare skulle sidde på bænken og have en samtale sammen, imens der filmes.

Scenen går i gang. Eddie kommer feminint gående op af trappen.

Jeg kommer til syne i kameraet for første gang.

Eddie fortsætter med at gå

Han går lige forbi os og stopper ved et bord, hvor han melder sin ankomst ved to sygeplejersker.

Han bliver bedt om at sætte sig hen på bænken ved siden af os, som sidder og snakker.

Jeg tager min statist kollega på hendes gravide mave for at vise med mit kropsprog, at vi snakker om hendes barn.

Pludselig opdager jeg ud af øjenkrogen, at Eddie sidder og kigger på os, imens han smiler til mig. Jeg smiler tilbage til ham.

Min kollega kigger tilbage for at se, hvad jeg kigger på.

Så bliver Eddie genert, smiler endnu mere og kigger væk.

Jeg begynder samtalen med min kollega igen og så bliver der råbt “Yeeees, thank you!” og scenen stopper.

Tom Hooper kommer meget begejstret hen til mig og fortæller, at det jeg lige gjorde der, med maven og smilet til Eddie bare var rigtig godt og det skulle jeg gøre igen. Jeg følte mig stolt af, at jeg turde improvisere, selvom jeg bare havde fået at vide af en oscar vindende instruktør, at jeg kun skulle sidde at snakke.

Vi tog scenen om nogle gange, fordi den skulle tages fra forskellige vinkler. Jeg blev enig med mig selv om, at jeg nu bare skulle nyde, hvad jeg var i. Scenen gik i gang igen og disse øjne mødte mine.

Jeg fik et sug i maven. Ham her jeg sidder og kigger ind i øjnene lige nu. Ham som fucking sidder og smiler til mig, og kun mig, lige nu. Han har lige vundet en Oscar for den bedste mandlige hovedrolle. Det er for vildt. Jeg var så taknemmelig. Jeg følte mig inspireret og jeg fik lige en ordenlig potion selvtillid ned i kroppen.
På dette tidspunkt havde jeg endnu ikke lavet så meget skuespilrelateret, som hvor jeg har nu. Jeg tænkte, at hvis jeg kunne sidde der allerede. I en Hollywoodfilm og kigge en af tidens dygtigste skuespillere direkte ind i hans sjæl, hvad kan dette så ikke ende med…..

Dream big dreams, but start small.
A journey of thousand steps begins with a step.