Vidunderbærret Acai

Matcha

the-matcha

Det er ikke til at komme udenom. Matcha er overalt! Det er blevet så hypet de sidste par år og jeg må indrømme, at det virkelig er med god grund. Jeg drikker selv en kop hver morgen, hvis tiden er til det.

Det er selvfølgelig ikke uden grund, at jeg drikker denne grønne fætter. Jeg kan starte med at fortælle, at når vi drikker en helt almindelig kop te, så optager man kun 10-20% af næringsstofferne (afhængig af sorten og tilberedningen). Det er faktisk ikke særlig meget, når man tænker over det. Når man drikker matcha te, så drikker man selve bladet. Du behøver ikke at være bange for, at det smager for sundt. Jeg synes virkelig ikke, det er slemt og hvis man tilhøre de sarte sjæle, så findes der opskrifter på matcha latte rundt omkring på nettet. Mulighederne er uendelige..

Propfyldt med antioxidanter
Antioxidanter fungerer som kroppens rengøringsteam ved at give beskyttelse mod skadelige frie radikaler. De frie radikaler er små banditter til molekyler, der er skyld i vores aldring, beskadigelse af væv og enkelte infektionssygdomme. Antioxidanter er også kendt for at øge stofskiftet, kontrollere blodsukkeret og sænke kolesteroltallet. Ernæringsmæssigt svarer en kop matcha te til 12 kopper almindelig grøn te og indeholder 140 gange så mange antioxidanter.

Energiboost
Matcha er i sandhed en ren energibombe – ikke i form af kalorier, men koffein. Frygt ikke rystesyge eller stresshormonet kortisol, som er kendetegnet, når man får for meget koffein på én gang, da frigivelsen af koffeinen er meget langsommer end hvis man drikker kaffe. Matcha indeholder mange vigtige aminosyrer og kominationen af disse og koffein giver en vedvarende og fokuseret energi, som kan vare i op til 6 timer.

Naturlig afgiftning
Matchas flotte grønne farve skyldes det store indhold af klorofyl, som er kendt for at være skraldemanden, der sørger for at rydde op i alle vores affaldsstoffer. Klorofyl forbedrer blodets evne til at levere ilt og næringsstoffer til kroppens celler. Matcha indeholder også kostfibre, der kontrollerer blodsukkeret og appetitten samtidig med, at det letter fordøjelsen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vidunderbærret Acai