At rejse er at leve

Undgå forkølelse

Vi nærmer os nu en tid, hvor det hele bare bliver en anelse vådt og koldt. En tid, hvor kulden kommer snigende og vi mest af alt bare har lyst til at sidde indenfor under uldtæppet med en kop te i den ene hånd og kæresten i den anden. Hvem gider at sidde med en tilstoppet næse eller værre endnu 11-taller, der har direkte kurs mod vores mund, der hiver gevaldigt efter vejret i takt med at næsen bare bliver mere og mere tilstoppet. Ja, ikke mig i hvert fald! Så jeg tænkte, at jeg ville dele nogen gode råd med jer, så vi én gang for alle kan undgå de løbende næser dette efterår og forhåbentlig vinteren med.

Forkølelse

Rene hænder
Først og fremmest er det vigtigt, at vi husker vores gode hygiejne. Den største smittefare er igennem vores hænder. Prøv engang at lægge mærke til, hvor ofte du egentligt har hænderne oppe ved hovedet og specielt mund og næse. Du vil blive overrasket over, hvor ofte vi rent faktisk gør det. Så husk altid at vaske hænder, efter du har givet hånd til mange mennesker, været i metro, bus eller anden form for transport og generelt bare toiletbesøg – som jeg håber, du allerede gør i forvejen! Børn bære specielt en stor del af smittefaren, når de kommer hjem fra daginstitutionerne, så husk altid at vaske hænderne på børnene også.

Frisk luft
Nu hvor kulden og det våde vejr nærmer sig, har vi en tendens til at skrue godt op for varmen og glemme at lufte ud – eller som jeg, nægte fordi det simpelthen bare er alt for koldt i de 10 minutter, vinden blæser igennem lejligheden. Men det burde virkelig genovervejes. Mange vira spredes gennem luften, så selvom det er koldt i de 10 minutter, så sørg alligevel for at få luftet godt ud, så du ikke bruger en uge på at ligge syg. Det kan altså sagtens svare sig at lide lidt for sundheden.

Vitaminer
Generelt er det bare altid en god idé med en multivitaminpille. Vitaminer er gode for så mange ting! Men jeg vil dog specielt fremhæve C-vitamin her. Forsking har vist, at man helt kan undgå forkølelser eller reducere varigheden af forkølelsen med 59%, hvis man får et tilskud af C-vitamin – dét synes jeg er værd at overveje, hvis man i forvejen ved, at man har et nedsat immunforsvar.

Mælkesyrebakterier
Hvis du ærligt kan fortælle mig, at du ikke har bøvl med maven, så spring bare dette afsnit over. Men jeg ved, at vi alle fra tid til anden kan få problemer, så læs nu bare med alligevel, selvom det er knapt så charmerende.
70-80% af vores immunforsvar sidder i vores mave- tarmsystem og hvis din fordøjelse ikke er optimal, så er dit immunforsvar heller ikke. Din optagelse af næringsstoffer i mad eller kosttilskud vil også blive reduceret og så får du altså ikke gavn af hverken sunde madvare eller de kosttilskud, du sikkert har betalt en formue for. For det ved vi jo alle, det er dét det koster – og det er da en synd og skam med alle de spildte penge. Det er specielt vigtigt, at du sørger for at få gode mælkesyrebakterier, hvis du har været eller allerede er på en antibiotika-kur, som slår alt ihjel på sin vej – både gode og dårlige bakterier.

Undgå stress, røg og manglende søvn
Jeg er klar over, at man kan skrive et helt indlæg bare om dette, men i denne omgang bliver det dog i en lidt hurtigere version og til dem, som kan kalde sig selv hverdags-stresset.
Stress kan føre til angst og depression, der efterfølgende laver biologiske processer, som svækker immunforsvaret. Jeg kan ikke forklare det ydereligere, men ikke desto mindre er det i hvert fald vigtig at være opmærksom på. Det kan være svært at mærke, hvis man er stresset og nogen tager det måske heller ikke så alvorligt at slæbe arbejdstanker eller projekter med hjem fra arbejde. Mit råd er allerede, stop! Når du er hjemme, så er du hjemme. Du er ikke på arbejde. Gem tanker og projekter til du er tilbage på pinden igen. Til dem, der går i skole eller er på anden form for uddannelse, kan det være en god idé at holde pause fra lektier og studier for en stund. Det hele kan hurtigt virke overvældende, hvis man sidder med en stor opgave mellem hænderne. Jeg tror, vi alle har prøvet at stirre sig blind på en opgave og bare gerne vil have den af vejen, men det nytter bare ikke noget. Når man er i den fase, så er det bedste bare at stoppe og samle tankerne, så man kan vende tilbage med nye øjne og et åbent sind. For nogen, kan det også være en god idé, at sætte tid af til meditation eller almindelige vejrtrækningsøvelser for at få roen tilbage – eller så simpelt, som at gå en tur. For mig hjælper det med en yogatime, hvor man virkelig får ro på tankemylder og følelser, der end måtte side i klemme i systemet. Desuden giver det også en rigtig rar fornemmelse af at være tilstede lige nu og her.
Og behøver jeg virkelig at forklare, hvorfor man skal undgå cigaretterne og den manglende søvn?

Hvis skaden er sket
Det kan være svært at undgå for rigtig mange – måske er man bare for doven til at forebygge. Uanset årsagen, skal du ikke være bekymret. Jeg har altid fået at vide, at forkølelse tage den tid, det nu tager. Men i flere helsekostforretninger sælger de naturlægemidler til netop forkølelse.EcinaforceEchinaforce
… eller rød solhat, som det også kaldes, virker regulerende på immunforsvaret og kan både bruges forebyggende eller akut. Echinaforce hører til blandt de allerbedst dokumenterede naturlægemidler. Der går kun 15 minutter fra indtagelse, til man rent faktisk kan måle det i blodet.

Echinaforce lover en trippel effekt
– Bekæmper virus og bakterier (akut)
– Dæmper reaktionen/symptomerne (anti-inflammatorisk)
– Holder immunforsvaret i allerskarpeste beredskab (forebyggende)

Og med disse råd, håber jeg at vi én gangs skyld kan springe en hel sæson over med irriterende snotnæser. Må i holde jer sunde og raske igennem hele efteråret og helst gerne vinteren med!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At rejse er at leve